Brandberedskabet

Den første brandsprøjte i Sønderho anskaffedes i 1868, og det formodes, at sognet samtidig opkøber den eksisterende bygning nr. 186 til henstilling af brandsprøjten. Det er en landsprøjte uden vogn, af sprøjtefabrikatet Knudsens Fabrik i Odense. Prisen er 175 rigsdaler. Senere bestilles en sejldugsslange på 12 alen til en pris af 1 rigsdaler pr. alen.

Straks efter anskaffelse af brandsprøjten i 1868 anordnedes en vedtægt for brandvæsenet i Sønderho.

Brandvæsenet havde flere afdelinger: Kommandoen, redning og nedbrydning, sprøjten og vandforsyningen. Det var klart defineret, hvilke personer, der bestred de forskellige ansvarsområder og hvilke arbejdsopgaver, der skulle udføres.

Den kollektive brandbestyrelse, under indførelse af sprøjtevognen i 1868, bestod i en brand- og nattevagtsordning, som blev vedtaget af en majoritet af byens borgere i 1805. Det meget udførlige reglement for brand- og nattevagtordninger redegør for tidspunkter, bemanding, procedurer, redskaber og straffe ved misligholdelse.

Det var et ganske betydeligt mandskab, som mellem kl. 10 om aftenen og kl. 6 om morgenen patruljerede Sønderhos gader. I alt cirkulerede der konstant tre personer rundt i byen. En vagt varede 4 timer. Bemandingen betød, at hvert hus kunne overvåges mindst én gang i timen.

Reglementet indeholder et direktiv om, at der ikke må bages brød om natten. Således vogtede Sønderhoningerne over deres stråtækte bygninger indtil 1890, hvor det offentlige ansatte en nattevagt.

I øvrigt forholder det sig således, at den brandfoged, der havde kommandoen under en brand, kunne befale, at folk skulle assistere ved brandslukningen, idet omfang han fandt behov for det.

Der var dyb respekt for eventuelle følger af tordenvejr. Reglementet påbød da også det fulde mandskab at møde ved sprøjten, så snart det 3. tordenskrald havde lydt og derefter blive ved sprøjten, indtil uvejret var drevet over.

I forbindelse med vandbæringen fra brønd eller havet hen til sprøjten, var der tradition for, at kvinderne udførte dette arbejde. De unge kvinder var opstillet på en sådan måde, at de udgjorde en række, som tog imod de fyldte brandspande og rakte dem fra hånd til hånd fram til sprøjten. De ældre og gamle sendte derefter de tomme og dermed lettere brandspande retur til vandkilden.

Fanømaleren Julius Exner har levendegjort dramaet i et af sine smukke malerier: Ildebrand i Sønderho den 5. juli 1900. Her er den oprindelige brandsprøjte fra 1868 afbildet. Maleriet kan i dag ses på Fanø Kunstmuseum i Sønderho.

Brandmæssige overvejelser har medvirket til formning af arkitekturen for de oprindelige Fanøhuse. De for husene specielle arkengaf” – luger fra det fri indtil loftsrummet er placeret over husets indgangsdør. Denne placering bevirker, at det eventuelt nedstyrtende, brændende stråtag vil glide til side i forhold til døråbningen, således at passagen til det frie er fremkommelig.