Hæftet indeholder blandt andet:
Beskrivelse af dansens liv og livets dans
Udførlig dansebeskrivelse af sønderhoning
Tips til hvordan man kan lære at danse sønderhoning
 En karakteristik af Fanøs musik

Hæftet kan studeres i sig selv, men er samtidig i denne 3. reviderede udgave udformet som et supplement til Hugo Hørlych Karlsens illustrerede fremstilling af sønderhoning, fannik og rask i Dans mellem ebbe og flod. Sønderhoning (Nordøsten 2204)

Her er inspiration at hente for både nye og erfarne dansere.

Musik, dans og sømandsliv før og nu

Sønderhoningen er en af de ældste musik- og dansetraditioner i Danmark, Den går mindst 300 år tilbae og er stadig levende i ubrudt linje fra dens fremkomst. Den kommer fra den syd-vestligt beliggende ø Fanø, hvorra der umiddelbart er udsyn til verdenshavene.

En bog om livets dans og dansens liv, om betydningen i spontan dans og sømandens dans.

Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis. Den nænsomme og forsigtige måde de to nærmer sig hinanden.

Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningerne danser, og Mathis spiller.

Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis. Sønderhoningene hører deres liv i hans spil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn. Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og nu viden til Sønderho men også farer og fristelser for unge elskende.

Sønderho består af små bindingsværkshuse med stråtage. Små stier uden system forbinder husene og byen. Bag byen ligger digerne og beskytter mod vesterhavsstormenes medfølgende højvande. Husene er lave, og man må dukke sig, hvis man er meget over 1,70 høj. Byen er fredet, og de små smukke huse står som museer for nutidens fortravlede turister, der en kort stund kan indånde fortidens storhed og fattigdom. "Hannes hus", der er bevaret for eftertiden, beskriver med de lavloftede stuer og stald i forbindelse med huset, hvordan livet formede sig i gamle dage.

Juli 1741 Der er nu gået 22 år, og på denne sommerdag stod øens fremtid på spil. De var sejlet fra Fanø til Ribe et par dage forinden med skibet "Karen", for at sondere terrænet og kigge evt. konkurrenter ud. Auktionen var sat ved middagstid på Rådhuset. Det forlød, at herremanden til Trøjborg var på vej med n sæk penge, og to rige jøder havde indlogeret sig andetsteds i byen. Sonnich Jensen Møller var øens mest betroede mand og blev sendt af sted, men hele øen ventede åndeløs på resultatet. Nu var det med at spille sine kort rigtig og holde hovedet koldt - han havde en plan.

En levende fortælling om slægterne på Fanø der kan dateres tilbage til 1582. Hvordan man gennemlevede skibsforlis, og om livet for beboerne på Fanø i gamle dage. Studerer man Fanø´s slægtsregister, ender man mange gange op med de samme forfædre. Fanø´s historiker N.M. Kromann er født i den gamle købmandsgård og er bror til forfatterens oldemor.

I dette hus i Sønderho på Fanø blev Niels Sonnichsen Kromann født i 1904, og her døde han i 1985. Han måtte som de fleste i sin generation forlade øen efter konfirmationen. Han blev udlært som snedker, derefter uddannet som lærer og endte som leder af skolevæsenet i Dragør. Men han bevarede livet igennem en nær og varm tilknytning til sin fødeø og til barndomshjemmet. Da han havde afsluttet sin skolegerning, begyndte han at skrive de erindringsbilleder, der er kernen i denne bog. Med varme og humor skildrer han mennesker fra Sønderhos lille verden så levende, at man som læser synes, man har kendt dem alle, de stærke, de sårbare, de sære, de hjertevarme. I bogen er skildringerne suppleret med samtidige fotografier.

Forfatter:

Hakon Stangerup, Nationaltidende: "Tør nævnes som beslægtet med Den afrikanske farm og mulig at sammenligne med Johan Wøllers Fra Limfjorden til Borobodur"

Tom Kristensen, Politiken: "Et eller andet sted i Andreas Sørensen sidder en lille H. C. Andersen, som den store H. C. Andersen ville kunne forstå. Det er heldigvis ikke digtere alene, der kan skrive kunstneriske barndomsbiografier".

Niels Kaas Johansen, Information: "En fængslende blanding af kulturhistorie, erindring og fri fantasi. Alt bliver levende under hans pen, alt overbeviser".

Jens Kruuse, Jyllandsposten: "En storartet skribent".

Tage Taaning, Landet: "Tag og læs".