
National mølledag
Fonden Gamle Sønderho inviterer til National Mølledag hvert år den 3. søndag i juni.
Der er åbent i møllen og man kan se, hvordan møllen tidligere malede korn til mel.
Mølledagen fejres med musik, sang og dans, og det er muligt at købe kaffe /punch, kringle, øl og vand.
Vel mødt, meget gerne i dragt, dansesko og godt humør på Møllebanken.
Læs om mulighed for dragtleje her.
PROGRAM FOR 2026
Program for Dansk Mølledag 2026 i Sønderho Mølle
Søndag den 21. juni 2026 klokken 14.00-17.00.
Formanden for Fonden gamle Sønderho byder velkommen. Der vil være mulighed for at danse en Sønderhoning. Vi håber at mange vil møde op i dragt, så vi kan gøre dagen ekstra festlig.
Der serveres smagsprøver på brød bagt med Ølandshvede malet på møllen, og man vil som sædvanligt kunne købe Fanøkringle, kaffe, punch, øl og vand.
Der sættes klude ved møllen fra klokken 13.30. Hvis du har lyst til at komme i dragt, men ikke selv har en dragt kan du leje en dragt af Fonden gamle Sønderho.
MØLLEDAG I SØNDERHO
FOTOKREDITERING
Per Hofman Hansen









