Kludebinding
Hovedtøjet er bundet en lille smule forskelligt i Nordby og Sønderho, og den meget smukke profil man får ved at bære tørklædet oven på luen, kræver en særlig bindeteknik. I videoen nedenfor kan man se hvordan man binder på en anden og hvordan man binder på sig selv. I Sønderho sætter vi ”sejl”, hvor ombukningen i baghovedet trækkes ud som et sejl, hvorimod man i Nordby lægger læg, så man får et udtryk som en agterstavn. På hovedet bindes enderne af tørklædet (også kaldet pjaggerne) på en særlig måde efter egen smag. Man siger, at i Sønderho kunne man i gadebilledet kende de forskellige kvinder fra de samme familier på den måde, deres pjagger var sat.
FRA LUE TIL TØRKLÆDE
Før sejlskibstiden, som tog fart ved frikøbet af Fanø i 1741, gik kvinderne i den såkaldte vesterbodragt, en bondedragt, som lignede den dragt alle kvinder langs vestkysten og ned til Ejderen iklædte sig. De havde på hovedet en lue, men intet tørklæde. Efter 1741 udviklede fanødragten sig til den smukke dragt, som man kender i dag og på hovedet havde hun en lue med bånd bundet om luen.
I forbindelse med kroningen af Kejser Napoleon den 2. december 1804 fortælles det, at det blæste 17–19 m/sek og for ikke at ødelægge kejserindens og gæsternes fine frisurer, bandt alle kvinderne et tørklæde omkring håret. Dette skabte mode op igennem hele Europa, og medførte, at man på Fanø begyndte at binde tørklæde om håret oven på luen, så den blev helt skjult, i modsætning til det øvrige hovedtøj, som andre kvinder bar langs Vestkysten. Af praktiske grunde bandt man også en klud om halsen i samme mønster som hovedtøjet.
​
​