Dragtgalleri
Nedenfor kan du se eksempler på forskellige typer af dragter:
Hverdagsdragter – Søndageftermiddagsdragter – Festdragter – Enkedragter – Halvsorgsdragter – Høstpigedragter – Ungpigedragter – Barnedragter – Konfirmanddragter – Altergangsdragter – Brude- og brudepigedragter
HVERDAGSDRAGT
Det var traditionen, at de yngre kvinder måtte bære blomstrede hverdagsdragter, mens de ældres dragter var mørkere og evt. kun med et lille mønster.
Hverdagsdragten er en bomuldsdragt med røde stjernebånd, metalknapper og bomuldsklude. En pænere udgave af hverdagsdragten er med ravknapper og silkeklude.
SØNDAGSDRAGT
Nattrøje i blå velour med ravknapper og fine broderede blomsterbånd i gyldne og grønne farver. Forklæde i blå silketaft, blå og gyldne silkeklude.
FESTDRAGT
De fine festdragter er oftest syet i silke eller fin uld, og nattrøjen har fine broderede blomsterbånd på forkant og ved håndleddet samt sølvknapper. Undertiden kan nattrøjen også være syet af velour og forsynet med smukke ravknapper. Om livet et velourbælte med sølvspænde i filigran eller skønvirkestil. Ved særlige lejligheder kan bæltet erstattes af et fløjlsbånd med sølvtipper i enderne, ligesom man ser på brudedragten. Om hoved og hals bindes et fint silke/bomulds tørklæde, som enten kan være ens eller forskellige.
De fine stoffer og sølvknapper kom hjem til Sønderho med sømændene, som købte det ude i den store verden. Det samme gjaldt tørklæderne, og der er derfor stor forskel på, hvordan de ser ud. De originale tørklæder er i dag så møre, at man ikke kan bruge dem. Det var derfor glædeligt, at Jørgen Engel i forbindelse med sit arbejde i Bangladesh fik en dansk dame med eget silkevæveri til at kopiere de gamle ”klude”. De kan købes i Lorenzens Butik.
Mændene tog deres bedste tøj på, og de rige kaptajner og redere kunne vælge at få syet deres fine skipperdragt hos en skrædder f.eks. i Hongkong. På billedet herunder er han iført brune fløjlsbukser, hvide uldstrømper med kvaster og sko med sølvspænder. Desuden en gul silkevest, en lang jakke i uld med sølvknapper og på hovedet en høj hat.
ENKEDRAGT
Enkedragten er sort med sorte knapper og sorte prægede fløjlsbånd. Om hals og hoved bæres enkeklude – mørkeblå bomuldstørklæder. Blev man ikke gift igen, skulle dragten bæres resten af livet.
Enken kunne også bære blå silkeklude til dragten, f.eks. hvis hun skulle til fest.
HALVSORGSDRAGT
Halvsorgsdragten er mørk med lilla stjernebånd og sølvknapper. På hovedet bæres lilla silkeklude.
Dragten bæres når man går sorgen ud, eller hvis en fjernere slægtning er død.
HØSTPIGEDRAGT
Kvinderne på Fanø skulle, når deres mænd var ude at sejle, klare alle de praktiske opgaver selv. Derfor havde de en særlig arbejdsdragt til høstarbejde og ormegravning. Dragten består af en gammel nattrøje og røde klude, et rødt vadmelsskørt og et forklæde.
Når høsten var ved at være til ende, iførte de sig et hvidt bomuldsforklæde for at fejre begivenheden. Om skørt og forklæde havde man et vævet kiltebånd, så skørtet kunne trækkes op. For at beskytte ansigtet mod sol og vind, bandt man en strude om ansigtet, bestående af en over- og en underdel, som bindes om baghovedet. Dermed kunne de beskytte deres hud, så den fortsat kunne være lys og uden rynker. Det var mest de unge kvinder, der iførte sig struden.