top of page
Hannes hus i Sønderho - fotos Thomas Skjold (2).JPG

Hannes Hus

Hannes Hus er et autentisk sønderhohjem fra sejlskibstidens storhedstid.

Fonden Gamle Sønderho erhvervede Hannes Hus i 1965, da den ene af Hannes to døtre, den ugifte Karen Sørensen, 84 år gammel flytter hen til sin søster Maren i Sønderho.

Det beskedne, men ikke fattige Sønderhohjem fra sejlskibenes storhedstid i slutningen af 1800-tallet giver et godt indtryk af levevilkårene i Sønderho.

MUSEET HANNES HUS

RUNDGANG I HANNES HUS

Rundgang i Museet Hannes Hus i Sønderho

Synder donsk
Man går ind gennem syddøren og kommer ind i gangen – ”frangel”. Til højre kommer man ind i sydstuen – ”synder donsk”.

 

Midt for indervæggen står en støbejernsovn ”bilæggeren”, hvor gløderne fra brændekomfuret i køkkenet lægges i bilæggerovnen og således giver varme til stuen.

 

Stuens alkove – ” tætseng” er bevaret med opredning efter sidste gang, den var i brug.

Modsat bilæggeren på vinduesvæggen og på de to sidevægge er som i mange fanøhuse opsat hollandske fliser, hvis funktion har været at tilbagekaste den sparsomme varme fra bilæggerovnen.

Fra synder donsk er der døre ind til kaptajnens stue – æ stow , hvor han havde sin seng, og til nar donsk, der var Karens systue,  hvorfra der er en dør ind til et lille sengekammer. En del af dette kammer må have været en tætseng med døre fra naar donsk.

 I kaptajens stue er der en lem til et kælderrum, hvor blandt andet det fine gulvsand blev opbevaret.

Betegnelserne ”synder donsk” og ”nar donsk” refererer til verdenshjørnene syd og nord

Køkken og fadebur

I køkkenet, hvis fine bemaling er udført i begyndelsen af 1800-tallet, hænger og står alle de oprindelige køkkenredskaber, kobberkedler, skåle og kander, som hørte til en husholdning på den tid. Meget af porcelænet og fajanceskålene er af engelsk oprindelse og er let genkendelige på Exners kendte maleri "En Reprimande". I stuen hænger en reproduktion af dette maleri, som Exner dedikerede til Hanne.

 

Blandt redskaberne på væggen hænger en bolsjetang, som Hanne benyttede til fremstilling af bolsjer – ”skellebasser”. Hanne  var kendt viden om for sine Fanø-bolsjer.

På bjælken hænger en lille kurv, som blev anvendt, når Hanne eller hendes døtre gik til Nordby for at foretage særlige indkøb. På den oprindelige arneplads står nu et komfur. Gennem lemmen i bagvæggen blev gløder lagt ind i bilæggerovnen.

 

Ved siden af det fine køkken findes et spisekammer og et bryggerskøkken med  gruekedel og bageovn.

grundplanhanneshus4-1.jpeg

Grundplan

Grundplanen viser bilæggeren, der opvarmer stuen – synder donsk.

I bryggerset vest for køkkenet er der endnu et brændefyr til opvarmning af bageovnen og gruekedlen.

I rummet mellem de to fyrsteder er der god varme. Her ”tætsengen” – alkoven – placeret.

Stalden

Fra bryggerskøkkenet går man ud i stalden, hvor malkefårene stod om vinteren. På en væg i loen hænger et antal dejtrug af træ hjembragt fra Rusland.

Den lille have ved husets vest gavl er omgivet af et tangdige med bukketorn. Tangdigets funktion er dels at afgrænse haven og dels at holde vandet ude i tilfælde af oversvømmelse.

p3182039.jpeg
Bio

HISTORIEN OM HANNE

Museet Hannes Hus i Sønderho

Hanne Sørensen blev enke i en alder af 34 år, da hendes mand Poul Thomsen Sørensen forsvandt med sit skib på en rejse til Island. Et fotografi af skibet har hæderspladsen på flisevæggen i sydstuen. Ved den modsatte væg står mellem sære ting fotografier af Hanne og hendes mand.

 

Her i disse beskedne omgivelser levede enken Johanne Sørensen, kaldet Hanne, fra 1882 og frem  til sin død i 1940 med sin søn Hans og sine to døtre Karen og Maren.

 

Hannes hus er det bedst bevarede eksempel på et beskedent, men ikke fattigt Sønderhohjem fra den tid, da Fanø var hjemstedet for en stor sejlskibsflåde, og med alt sit indbo er huset af uvurderlig kulturhistorisk interesse.

I Hannes hus har indboet ubrudt været i brug indtil Karen i 1965 måtte flytte til sin søster enkefru Maren Thomsen. Med stor pietet har de to søstre bevaret deres barndomshjem.

Hannes Hus er fredet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Hanne og kunstnerne

Her i disse beskedne omgivelser fandt maleren professor Julius Exner (1825 – 1910) sine motiver til en lang række billeder.

 

Senere blev maleren Heinrich Dohm (1875 – 1940) en kær gæst af huset, og flere af hans erindringsgaver hænger i stuerne, blandt andet et fotografi af "Kongens ridt over grænsen", der hænger på Christiansborg, et fotografi af hans maleri "Den store hvide flok", der hænger i Holmens Kirkegårds kapel i København, og et maleri af Hanne.

Museet Hannes Hus i Sønderho

Heinrich Dohm: "Hanne Sørensen", 1920

Bio

Referencer

MIT FANØ

Torben Garmer har på hjemmesiden Mit Fanø publiceret en række artikler om Fanøhusenes indretning:

En vandring i et Fanøhus

Stuerne i et Fanøhus

Stue og stald

Fliser

SØNDERHO - EN SKIPPERBY I VADEHAVET

Niels Frederiksens bog "Sønderho - En skipperby i Vadehavet" kan købes i Lorenzens butik.

TRAP DANMARK

Trap Danmark om Hannes Hus

ALDUS

Per Hofman Hansen har på sin hjemmeside Aldus publiceret en række artikler om Fanøs kultur, natur og historie:

Murstikkene på Fanø

Frilandsmuseets Skippehus fra Fanø

LITTERATURHENVISNINGER

Gamle Bygninger paa Landet, Foreningen af 3. DCBR 1892, København, 1916 

 

Lund N W, Wold S, Dragsbo P, Frederiksen N, Fabricius N: Hjemme på Fanø. BYGD, 22. År, 2, 1991. 

 

Hahn J: Fliser på Fanø. BYGD, 1993.

 

Meesenburg H, Termansen J, Tougaard S og Jepsen P U: Fanø – bebyggelse og landskaber. BYGD, 1977.

 

Hartmann S, Søndergaard S M og Tuxen P: Gamle huse i Sønderho. Fanø kommune og Fredningsstyrelsen, 1980. 

 

Søndergaard S M: Rudolph’s minde i Sønderho. Foreningen til oplysning om bygnings- og landskabskultur, 1996.

 

Michelsen P: Frilandsmuseets skipperhus fra Sønderho på Fanø. Nationalmuseets Arbejdsmark, 1996.

FOTOKREDITERING

Thomas Skjold & Flying October

bottom of page