
KULTURARV PÅ FANØS SYDSPIDS
Fonden Gamle Sønderho
OM FONDEN GAMLE SØNDERHO

Fonden Gamle Sønderho har som formål at medvirke aktivt til bevarelsen af Fanø’s kultur og miljø med fokus på bevaring af musik-, danse- og dragttraditionerne samt bygningskulturen i Sønderho by.
Ved at drive museerne Hannes Hus, Sønderho Mølle, Sønderho Brandmuseum og Sønderho Gamle Redningsstation formidler vi kulturarven til såvel gæster og lokale som til børn. Vi har desuden en særlig formidlingsforpligtelse om kulturarven til skolen og institutionerne på Fanø.

Sønderhodag
Den 3. søndag i juli hvert år afholder Fonden Gamle Sønderho Sønderhodag. Festdagen har været afholdt hvert år siden fondens stiftelse i 1928 med brudeoptog til Møllebanken. På denne særlige dag fremviser vi de gamle dragter, dansene og musikken, som er givet videre fra generation til generation.
Fondens museer i Sønderho
Hjælp os med at gøre Fondens nye hjemmeside bedre
Dette er en betaversion af Fonden Gamle Sønderhos nye hjemmeside. På hjemmesiden kan du finde alt om Fondens museer, samlinger og arrangementer på 3 sprog.
Desuden er der en webshop, hvor du kan bestille og betale for varer, der forhandles i Lorenzens Butik. Webshoppen er i første omgang begrænset til forsendelse til adresser i Danmark.
Det var været en udfordring at oversætte de mange lokalhistoriske ord som f.eks. ”krøjehjul”, ”bilæggerovn”, ”strude”, osv. Da vi hverken er eksperter i sprog eller lokalhistorie, har vi brug for jeres hjælp. Vi vil sætte stor pris på at modtage jeres kommentarer, så vi kan få rettet mulige fejl og misforståelser. Skriv til: info@fondengamlesonderho.dk.
God læselyst!
Lisbeth Kromann og Anders Bjerrum
FOTOKREDITERING
Gitte Lindeborg, Flying October, Thomas Skjold, Per Hofman Hansen, Feldberg Familiecamping, Thorsten Bosse, Fanø Posten, Niels Nørgaard, Katrine May Hansen